Institutionsbeskrivelse

Hent som pdf

Formålsparagraffen:

Institutionen har som mål en tilgang, der fremmer evnen til aktivt fællesskab, og som i en tryg atmosfære giver sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at barnet herved får øget lyst til at lære og udfolde sin fantasi alt med det sigte at fremme alsidig udvikling.

Institutionen står åben for alle uanset race, religion, og politisk anskuelse.

Påvirkning, der sigter mod ensretning må ikke finde sted. Institutionen skal arbejde på at fremme tolerance og medmenneskelighed.

Institutionen skal sikre, at de børn, der er indskrevet med særlige behov, får en individuel behandling ud fra deres psykosociale problemer for at sikre dem den bedst mulige udvikling og omsorg.

Institutionen skal skabe muligheder for at børn med særlige behov så vidt muligt kan inkluderes i børnegruppens fællesskab.

Der skal løbende foregå et samarbejde om det enkelte barn med barnets forældre.

Institutionen skal forestå et udvidet forældresamarbejde i forhold til de familier, der har specielle behov for støtte og vejledning.

 

Beskrivelse af institutionen

Eksperimentalinstitutionen er tilknyttet ”Børneringen” og er dermed en selvejende institution. Institutionen har til huse i kommunens ejendom, Backersvej 113, Kbh. S, som bygningsmæssigt er tilpasset de særlige behov netop denne institution med særlige opgaver har. Herunder er det især væsentligt at påpege at vi har mere plads (m2)pr barn både inde og ude.

Institutionen, der ligger tæt ved Amager Strand, er indrettet med store lyse lokaler, stor legeplads. Legepladsen er blevet til i tæt samarbejde mellem Kommunen og institutionen.

Institutionen har sin egen historie idet den er oprettet i 1966 på Sundholmsvej senere flyttet til Københavns Universitet 1980 som forskningsinstitution og igen i okt. –94 til Backersvej. Som dagbehandlende institution har den fungeret fra 1973.

 

Beskrivelse af institutionens rammer

Økonomiske nøgletal

På grund af institutionens opgaver er der 50% forhøjet budget på selve rammebevillingen.

Åbningstid/lukkedage

Institutionen har åbent alle hverdage fra 6.30 – 17.00.

Lukkedage er; 1. maj, Grundlovsdag , nytårsaftensdag og dagen efter Kristihimmelfartsdag.

En årlig lukkedag i forbindelse med personalets kursus

Børnenormeringen

Institutionen er normeret til 20 vuggestuebørn, heraf 10 pladser forbeholdt børn med særlige behov og 42 børnehavepladser, heraf er 20 pladser forbeholdt børn med særlige behov. Det drejer sig om børn med psykosociale problemer.

Personalenormeringen

Et særkende ved institutionen er at vi udelukkende har uddannede pædagoger til arbejdet med børnene, og en højere personalenormering.

Institutionen er med en åbningstid på 52½ time ugentlig åbningstid normeret til 798 pædagogtimer, 33½ time til rengøring og 25 timer køkkenass, samt 15 timer til gårdmand.

Pædagogtimerne er fordelt således, 1 leder på 37 timer, 1 souschef på 37 timer, 19 pædagoger på hver 37 timer og 1 pædagog på 30 timer.

 

Børnegruppen:

Institutionen modtager børn i alderen 0-6 år.

Halvdelen af børnene kommer fra det lokale område, via pladsanvisningen.

Den anden halvdel af børnene bliver, via et fagligt udvalg i Kbh. kommune visiteret til institutionen fra hele København efter anmodning fra barnets lokale forvaltning på grund af særlige behov for hjælp og støtte til barnet. Forældrene får et udvidet tilbud om rådgivning og samarbejde om barnets og familiens vanskeligheder og usikkerhed.

Det drejer sig om børn med psykosociale problemer, der har behov for et dagbehand –

lings tilbud.

Børnene inkluderes i børnegrupper med 50% fra hver anvisningsgruppe.

Der er to vuggestuegrupper på hver 10 børn og tre børnehavegrupper på 13 – 14 børn

Tankerne bag inklusionen er:

  • At samvær og samspil børn imellem er nødvendigt for et sundt udviklingsforløb, ikke mindst for børn med sociale problemer.
  • At udvikle børnenes rummelighed og tolerance.
  • At børnene skal have muligheder for gennem et tilstrækkeligt stort udvalg af

legekammerater, at etablere venskaber og legerelationer.

  • At udskillelse af børn med problemer, medfører, at de fratages værdifulde

udviklingsmuligheder, og at de problematiseres unødigt.

  • At familier med problemer ikke skal isoleres og problem gøres unødigt.

 

Institutionens mål:

At barnet har mulighed for at udvikle sin personlighed, og tilegne sig færdigheder, og får muligheder for inden for en tydelig ramme at udfolde sine evner, samt at barnet bliver i stand til at mærke sine egne og andres følelser, ønsker, behov og grænser.

  • At barnet får mulighed for at udvikle evnen til at forholde sig aktivt og realistisk til sig selv og sin omverden
  • At barnet får mulighed for at udvikle en positiv selvopfattelse og for at udvikle evnen til empati med andre
  • At barnet får støtte og hjælp til at udvikle sine ressourcer og tilegne sig færdigheder. ( socialt, intellektuelt, sprogligt og motorisk).
  • At barnet får mulighed for oplevelser.

Institutionens arbejdsområder:

  • Dels det daglige arbejde med barnet i institutionen: kontakt evne, individuation,   selvrealisering, personlig udvikling, social kompetence, sprog, motorik, kultur, natur.
  • Dels arbejdet med det miljø, barnet indgår i d.v.s. institutionen og familien.(Institutionens organisation, voksensamspil, leveregler, menneskesyn, etik, forståelsen for det enkelte barn, faglig reference, pædagogens personlighed – familiens samspil, forældrenes forståelse af barnets behov, familiens trivsel). Herunder, at familien får støtte til at tolke barnets reaktioner, og forstå barnets baggrund for at reagere. At familien  får støtte til at yde omsorg for barnet. At familiens evne til at tage ansvar for barnet og vokse med barnets personlige udvikling støttes
  • Dels samarbejdet med andre institutioner/instanser, der har med barnet og familien at gøre.  (handleplaner og underretninger).

Børns udvikling:

Børns udvikling af personligheden foregår i samspillet med andre mennesker, først og fremmest forældrene, men også andre voksne herunder pædagogerne i institutionen og andre børn har betydning.

De allertidligste erfaringer er de grundlæggende og mest betydende for barnets udvikling.

Børn i dag tilbringer megen tid med andre voksne end deres forældre. Går børnene i daginstitution bliver de relationer, de indgår i af stor betydning for deres udvikling. Kvaliteten og stabiliteten af de kontakter, det enkelte barn knytter, er meget vigtige for barnets daglige trivsel og for dets udvikling nu og fremover.

Det er dog af stor betydning at forældrene stadig påtager sig den væsentligste rolle som barnets omsorgsgiver og opdrager gennem et nærvær med barnet.

De børn, der har været udsat for tidlige kontaktbrud og hvis liv er præget af manglende stabilitet og omsorg, har i særlig grad behov for nærværende, tydelige og troværdige voksenrelationer.

Det skal være voksne, der kan skabe holdbare tilknytninger, behandle børnene som selvstændige kompetente individer, værne om børnenes integritet, også i institutionen.

Når vi skal opfylde børns basale behov, må vi tage udgangspunkt i det enkelte barns virkelighed – det være sig barnets vilkår og virkelighed i hjemmet, i institutionen – samt udgangspunkt i barnets udviklingstrin og barnets personlige ressourcer.

Pædagogikken i institutionen:

I det pædagogiske arbejde lægger vi vægt på altid at tage udgangspunkt i det enkelte barn. D.v.s. udgangspunkt i pædagogens oplevelser og bedømmelser af, hvor det enkelte barn er i sin udvikling og hvilke ressourcer barnet har. Hertil kræves stor faglig viden om udviklingspsykologi og samspil. Derfor finder vi det vigtigt, at de pædagogiske tiltag har sit udgangspunkt i her og nu situationer, men også at pædagogen kender sine langsigtede mål for det enkelte barn og barnets historie og barnets levevilkår. Dernæst har vi fokus på barnets muligheder for at danne venskaber og for at indgå i en gruppe.

Principper for den pædagogiske praksis er følgende:

At der er tæt og stabil tilknytning mellem pædagog – barn og en god kontakt til forældre. At et hvert barn kan føle sig betydningsfuld for andre, og få omsorg og anerkendelse. At pædagogerne evner at indleve sig i børnenes og forældrenes virkelighed.

At det enkelte barn får sine basale behov, meninger og følelser

respekteret. At der gives individuel ”behandling” ud fra de enkelte børns

forskellige behov og problematikker.

At alle følelser bliver respekteret. At barnet får tid og mulighed for

at mærke egne følelser, får mulighed for at give dem udtryk og lærer, at vise

dem, på en hensigtsmæssig måde.

  • At børnene får mulighed for at gennemleve forskellige udviklingsprocesser.
  • At de får bearbejdet tidligere og nuværende problematiske oplevelser, at pædagogerne evner at være vidner til, det enkelte barns virkelighed.
  • At børnene øver sig i/lærer at tage ansvar for egne handlinger. At pædagogerne tager ansvar for børnene og giver hjælp, støtte, forståelse og behovstilfredsstillelse, hvor det er rimeligt. De skal også give de rammer og den struktur, som de særligt sårbare og kaotiske børn behøver.
  • At der er selvbestemmelse og ansvar tilpasset det enkelte barns udvikling og levevilkår
  • At der er muligheder for et socialt liv, hvor den enkelte har ret til og ansvar for at Sige til og fra.
  • At børnene selv vælger aktiviteter, kammerater efter lyst og får lov til at lege uforstyrret
  • At der gives børnene oplevelser, udfordringer og intellektuel stimulation afpasset udviklingsniveau.
  • At børnene støttes i at forholde sig realistisk til sig selv og andre. At de får relevante, ærlige og tydelige reaktioner fra de voksne. At der gives muligheder for støtte til at reagere – udtrykke sig – lytte og handle.
  • At der stræbes efter og tilbydes et samarbejde med forældrene, hvor målet er at få skabt tillid og gensidig respekt, som er en nødvendig forudsætning for at udveksling af tanker og meninger kan foregå. Kun når der er skabt et tillidsfuldt forhold kan forandringer og udvikling finde sted.
  • At personalesamarbejdet fungerer i et tillidsfuldt klima, at der er nærhed og gensidig accept. At der hele tiden arbejdes på at udvikle en pædagogisk praksis – en velfungerende organisation – en høj grad af faglig viden – personlig udvikling – fælles faglig forståelse og fagsprog.
  • At pædagogerne arbejder personligt med sig selv, med deres projektioner – og holdninger bl.a. gennem supervision.

Samarbejde, gensidig respekt for hinandens viden og følelser, ligeværdighed, ærlighed, åbenhed – er grundlæggende værdier for arbejdet i institutionen samt nøgleord for det tværfaglige samarbejde.

Vi definerer barnets personlige behov således:

  1. Behovet for nær følelsesmæssig kontakt med en stabil voksen, der fungerer som base for barnet.
  2. Behovet for fysisk omsorg – sund mad – relevant beklædning – nødvendig hvile.
  3. Behovet for at kunne vise sine følelser og få dem respekteret.
  4. Behovet for at blive hørt på og for at få selvbestemmelse og ansvar afpasset udviklingsniveau.
  5. Behovet for at være en del af et socialt fællesskab og for at føle sig som en betydningsfuld person for andre.
  6. Behovet for følelsesmæssig tryghed og for at kunne få hjælp og støtte når det er nødvendigt.
  7. Behovet for udfordringer, oplevelser og intellektuel stimulation.
  8. Behovet for leg og for kreativ skabende udfoldelse, for sjov og glæde.
  9. Behovet for at kunne være alene og have fred.

 

Den pædagogiske praksis:

Det er pædagogernes opgave at tilgodese børnenes basale behov hvilket i praksis udføres ved:

 

  1. ”Behovet for nær følelsesmæssig kontakt med en nærværende, tydelig og troværdig voksen, der fungerer som barnets base.”

Ethvert barn i institutionen får tilknyttet en fast pædagog (den primære) samt en pædagog (den sekundære der fungerer som ”vikar”, når den primære er forhindret i at være fysisk til stede for barnet.)

Den enkelte pædagog er selvfølgelig primærpædagog og sekundærpædagog for flere børn.

For barnet fungerer pædagogen som den tætteste relation i institutionen, han/hun er barnets base, den voksne der har hovedansvaret for barnets udviklings- og trivselsmuligheder i institutionen.

  1. ”Behovet for fysisk omsorg – sund mad – relevant beklædning.”

Institutionen skal være med til, i det omfang der er forplejning at sørge for at børnene får sund kost.

Måltiderne er vigtige tidspunkter på dagen, og institutionen har den opfattelse, at maden spiller en overordentlig stor rolle i børnenes univers. Det er vigtigt, at børn får mad de kan lide ,og at de får sund mad. Det er også en del af kulturen, at man bruger tid på spisningen. Pædagogerne skal sikre at maden indtages under nogle hyggelige og rare forhold, og at det foregår på faste tidspunkter dagligt, så børnene kan være sikre på at denne omsorg, er noget pædagogerne tager ansvaret for. Økologiske varer prioriteres meget højt, og ca.95% af forbruget er økologisk.

I køkkenet arbejdes der udfra ”De 8 kostråd”:

  • Spis frugt og mange grønsager
  • Spis kartofler, brune ris, fuldkornspasta og groft brød
  • Spar på sukker
  • Spis ofte fisk og fiskepålæg
  • Spis mindre fedt, især mejeriprodukter og kød
  • Sluk tørsten i vand
  • Spis varieret, og bevar normalvægten
  • Vær fysisk aktiv.

Pædagogerne sørger for at den fysiske omsorg, det enkelte barn behøver, bliver givet. Til fysisk omsorg hører kropskontakt, plastre og pust på skrammede knæ, bleskift, vaske hænder, komme i bad og blive påklædt og afklædt relevant efter vejret.

  1. ”Behovet for at kunne vise sine følelser og få dem respekteret.”

Pædagogerne skal respektere børnenes følelser. Børnenes følelsesmæssige udtryk er vigtige og viser, hvordan barnet har det her og nu. Skal barnet føle sig forstået og god nok (i nær kontakt med – føle sig bekræftet og rigtig nok) er det nødvendigt, at pædagogen indlever sig i barnets virkelighed og i barnets følelser. Det betyder ikke, at alt hvad barnet ønsker bliver opfyldt eller alle måder at udtrykke sine følelser på, bliver accepteret.

Eksempel: Barnet, der bliver vred over at den voksne bestemmer, at det skal have tøj på, behøver accept af, at det synes det er dumt at skulle have tøj på lige nu – men at den voksne har bestemt, at sådan skal det være.

”Jeg kan se du er gal over, at du skal have tøj på nu. Du vil gerne være fri – men jeg har bestemt, at du skal have tøjet på fordi det er koldt udenfor.”

Eller: ”Du er vred kan jeg se og så slår du. Når du er vred kan du skælde ud, du må ikke slå.”

Det kræver at pædagogerne har stor opmærksomhed på, hvad der sker med de enkelte børn og hvad der sker i samspillet børnene imellem. Opmærksomheden omfatter ikke alene børnenes handlinger og reaktioner, men også deres sindsstemninger. De skal møde bekræftelse, accept og forståelse samt have hjælp/støtte til at bearbejde og udholde følelser. De skal lære at indleve sig med andre børns virkelighed og indleve sig i hvordan andre børn ser på dem selv i forskellige samværssituationer.

  1. ”Behovet for at blive hørt på og for at få selvbestemmelse og ansvar afpasset udviklingsniveau.”

Pædagogerne skal vise børnene respekt og være lydhøre over for børnenes meninger, ønsker og behov. Børnene skal have muligheder for at handle selvstændigt under ansvar, alt efter deres behov og udviklingsniveau.

Børnene ved bedre end de voksne, hvem de vil lege med og hvilke aktiviteter de har lyst til at beskæftige sig med. Det er vigtigt for dem at opleve, at deres lyster og ønsker bliver hørt og i en vis udstrækning bliver efterkommet – at de kan ønske og at de kan ytre sig om det de ikke vil. Hermed føler de sig sete, forståede og respekterede.

Men pædagogerne skal kunne bestemme og tage ansvar i de situationer, hvor børnene ikke er modne til at overskue situationen og ikke er modne til at bære ansvaret for deres egne valg. Børn, der får for lidt selvbestemmelse, bliver hæmmet i deres selvstændighedsudvikling. Børn, der får lov til at bestemme mere, end de er modne til at tage ansvar for, bliver nemt angste og indelukkede.

  1. ”Behovet for at være en del af et socialt fællesskab og for at føle sig som en betydningsfuld person for andre.”

At føle fællesskab med andre og at kunne indgå i sociale relationer på lige fod med andre børn er nødvendige færdigheder som ethvert barn kan tilegne sig.

Derfor lægger institutionen vægt på det sociale liv.

Børnene skal lære at løse konflikter, således at de kan håndtere uenigheder uden at deres venskaber lider skade. Børnene skal lære respekt for hinandens følelser, meninger og virkelighed. De skal lære at udsætte deres behov, således at de ikke ”skader” hinanden. De skal lære at indleve sig i andres følelser, behov og relevant kunne sige til og fra.

Derfor har institutionen nogle overordnede leveregler, der gælder for alle børn og voksne:

  1. Måden konflikter bliver løst på. Konflikter skal løses uden at børnene lider nederlag, men således at de lærer en metode og får erfaringer og afklaring gennem konfliktløsning.
  2. At børnene lærer at lytte til hinanden og tager hinanden alvorligt.
  3. At enhver har ret til at komme med sin mening og til at sige til og fra.
  4. At alle følelser er gode nok, men at børnene må lære at vise deres følelser uden at skade andre.
  5. At børn lærer at spørge de andre børn, om de, hvis de ønsker at blive optaget i et samvær, må få lov at være med. Får barnet et nej på sin anmodning, skal dette svar respekteres af barnet og de voksne. Her kan det afviste barn have brug for støtte til at kapere denne virkelighed.

Personalet er forpligtet til at have fokus på børnenes indbyrdes samspil, og sørge for, at der bliver en balance mellem det enkelte barns behov for udfoldelse og børnegruppens fungerende fællesskab.

Det betyder, at der er situationer, hvor personalet må vælge mellem at tilfredsstille et barns helt private ønsker eller at nægte denne behovsopfyldelse af hensyn til fællesskabet.

Når fællesskabet fungerer godt, giver det ethvert medlem af gruppen positive oplevelser og oplevelser af at være et vellidt medlem af gruppen, en der har værdi for de andre.

En børnegruppe kan opleves og defineres som alle stuens børn – men kan også beskrives som mindre grupper af børn, der finder sammen i leg og aktiviteter, under en fælles social kultur for hvordan man opfører sig her.

Det er pædagogernes ansvar at få skabt denne kultur.

  1. ”Behovet for følelsesmæssig tryghed og for at kunne få hjælp og støtte, når det er nødvendigt.”

Ethvert barn behøver en voksen, der fungerer som en tryg base for barnet – en voksen, der træder aktivt ind, når barnet har behov for hjælp til at løse konflikter, en voksen der trøster og hjælper barnet, når noget forekommer vanskeligt. En voksen, der hører og accepterer barnets egen private oplevelse af, hvad der er svært, og som samtidig hjælper barnet med at få skabt sammenhæng mellem det, der er sket, dets følelser og dets reaktioner og årsagen dertil, og til hvordan der kan handles/eller hvad der skal ske i fremtiden.

  1. ”Behovet for udfordringer, oplevelser og intellektuel stimulation.”

Børns hjerner er i en stadig udvikling. Denne udvikling aktiveres af følelsesmæssig nær kontakt, kropskontakt, barnets samspil med voksne og andre børn, de sproglige stimuli, motorisk udfoldelse, leg og aktiviteter. Herigennem lærer børn at samarbejde efter bestemte regler, lærer former, farver, mængder, begreber, træner hukommelse, kombinationsevne og evnen til at tænke abstrakt og kreativt.

Børnene har brug for, at blive inspireret, at der stilles relevante krav, og at der gives udfordringer, således at de udvikler større selvhjulpenhed og selvstændighed.

Vi prioriterer de nære oplevelser, der fylder børn. Den måde pædagogerne forholder sig til børnene på skal give børnene livsduelighed fremover – give dem mulighed for bearbejdning og udforskning – give dem udviklingsmuligheder gennem det sociale liv i institutionen imellem børnene og det sociale liv mellem børn og voksne.

 

Eksempel på læring.

  • med en voksen som initiativtager og igangsætter.

Pædagogen er opmærksom på en gruppe drenge ( ca 6år) med et højt aktivitets -niveau. Det er som om de mangler noget at bruge deres fysiske udfoldelse til for at skabe indholdsrige lege. De ”driver” rundt på legepladsen og ”udfordrer sig selv”, med lidt drillerier og afprøvning af grænser og normer. De er ved at ”vokse” fra legepladsen.

Pædagogen foreslår dem ”dåseskjul” og de viser sig at være helt parate til at lære reglerne.

Pædagogen deltager og formidler reglerne.

Kort om legen: det er en gammel traditionel leg, der oftest leges af børn noget over børnehave alderen. Den leges i en større gruppe. Der er nogle overordnede indiskutable regler( i modsætning til børns egen leg, hvor regler skabes og ændres under vejs). Der er en ”finder”, de øvrige børn skjuler sig. Man må befri de fundne.

Pædagogen støtter det enkelte barn, i løbet af legen, men først og fremmest fastholder hun legen, reglerne, holder fast i spændingen og det sjove.

Mens de store drenge lærer legen er nogle yngre (4-5 år) iagttagere og interesserede i legen. De inviteres ind i legen. Den voksne og de store drenge forklarer legen og reglerne for de mindre og hjælper med at gemme sig.

Udfordringen i legen:

  • at tælle
  • at lære navnene på alle børnene.
  • At sige/råbe højt og tydeligt.
  • At gemme sig og samtidig følge med i legen, holde sig parat.
  • Vide hvem der er med.
  • Klare frustration.
  • Løbe – hurtigt.
  • Stå og vente mange sammen
  • Lære/forstå reglerne
  • Være vedholdende.

For børnehavegruppen har legeforløbet (der strakte sig over lang tid) betydet:

  • Mod på fælles regellege.
  • Mindre fysisk aktive børn ( de stille piger) er blevet udfordret fysisk og til at udtrykke sig højlydt.
  • At børnene har fået et kendskab og fornemmelse af fællesskab på tværs af alder og ,,særinteresser”.
  • Og ikke mindst oplevelsen af at det er sjovt og spændende at deltage i det fælles.
  • Det væsentlige er at, der er en pædagog som brænder for en sådan aktivitet. Det kan børnene mærke.

Det har været medvirkende til at det er blevet en del af kulturen i børnehaven at lege fælles regellege.

Et andet eksempel på læringsprocesser og oplevelser med de voksne som igangsættere er institutionens månedlige revy, hvor alle børnegrupperne på skift optræder for hinanden.

Aktiviteter/Revy Lærings mål Proces/hvordan Dokumen-tation/Beskrive Evaluering/analyse
Personlige Selvværd/træde frem Respekt for det enkelte barns grad af deltagelse Foto.

Fortælling

Iagttagelser

Følelser

Stemning

Sociale Fællesskabsfølelser.

Hele institutionen.

Rydde fællesrum

Aftale rutine

Styring/stemning

Traditioner

Do Deltog alle aktivt/

relevant

Sprog Udtrykke sig

Rim/remser

Sang

Og lytte.

Tid og mulighed for at øve sig Do
Krop/bevægelse Krops bevidsthed.

Sanser

Aftaler og øve:

Fagter/bevægelser

Do
Kulturelle udryk Valg af musik.

Udklædning

Produktion af tilbehør

Male sig selv.

Tegne.

Male/ordne

Rekvisitter o.s.v.

Do
Natur Kendskab årstid/dyr Udklædning som dyr Do
  1. ”Behovet for leg – kreativ og skabende udfoldelse.”

Et barns bedst udnyttede tid, er den der foregår i fordybende og berigende leg enten sammen med den bedste ven, sammen med en gruppe børn, sammen med en voksen eller legen i fred alene.

Det sunde barn behersker både samværet med andre børn, med voksne samt den fordybende leg alene.

I legen opøver barnet færdigheder, bl.a. færdigheder til at indgå i sociale relationer på lige fod med andre ligestillede. Gennem legen trænes og udvikles tænkning, hukommelse, evnen til at forstå sammenhænge, til at lære at adskille virkelighed og fantasi, bearbejdning af oplevelser fra virkelighedens verden og erhverve sig færdigheder motorisk, sprogligt og intellektuelt.

Kreative aktiviteter såsom maling, tegning, leg med saltdej og ler m.v. giver børnene muligheder for at lade deres fantasier komme til udtryk, blive bearbejdet og forarbejdet til konkrete produkter. Derved forbinder barnet sit indre livs fantasier med den ydre verden. Dette møde mellem fantasi og virkelighed er med til at korrigere barnets tanker og adfærd til virkelighedens verden. (Den samme proces forekommer også i rollelegen børn imellem). Uden leg mister barnet muligheden for i naturlig sammenhæng at udvikle og koordinere sine færdigheder.

 

Eksempel på læring.

–  Eksemplet viser en  læringsproces og oplevelse som udspringer af barnets nysgerrighed og på barnets eget initiativ, med den voksne som støtte.

Forår.

På legepladsen vrimler det frem med edderkopper. Christian 2 år er meget optaget af disse småkryb og kalder hele tiden på den voksne: ”Se edderkopper”, den voksne kigger med og et andet barn 2,5 år, bliver interesseret og kigger med. Sammen undersøges edderkopperne, hvor mange ben har de, der er store, der er små, og de har forskellige former og farver.

Denne ”leg” gentages de næste par dage og flere børn støder til. Den voksne udvider nu legen ved at løfte forskellige blomsterkrukker og nu kan mange forskellige dyr studeres: bænkebidere, biller, myrer, tusindben, larver og orme og der er et rend af børn , alle vil se og røre eller høre hvad den voksne fortæller. Der skubbes lidt og der må vises hensyn til hinanden. Det gentager sig over flere dage og børnene viser nu evne til at fokuserer og bruge erfaringer fra tidligere. De går efter de samme steder, for at finde dyr og de bliver nu også nysgerrige efter at se hvad er der under træstubbene.

Den voksne prøver at flytte stubbene, men er ikke stærk nok. Hun siger til børnene at de skal få fat i Pia for hun er ”stærk”. Med de to mest ivrige børn i spidsen løber hele flokken hen til Pia og de prøver med arme, ben og lidt sprog at få Pia til at forstå hvad hun skal. ” hun forstår det ikke”. Den anden voksne hjælper lidt og opfordrer børnene til at sige ”kom” til Pia og nu lykkes det faktisk med fagter og ord at få Pia til at flytte stubbene. Mylderet af dyr studeres nøje igen.

Den ene af drengene har fået øje på en edderkop der sidder højt oppe af husmuren. Han spørger den voksne om hun vil tage den, men får et nej. Han tager nu en stol men kan stadigvæk ikke nå den. Herefter tager han så en kost og prøver men det lykkes ikke. Til sidst prøver han at kaste med kosten efter edderkoppen. Kreativ problemløsning.

Indendørs:

Nu finder børnene også insekter i alle mulige børnebøger og ” lille Peter edderkop” bliver igen et hit. Til den månedlige revy optræder børnene med sangen og har lavet edderkopper af piberensere.

En edderkop af plastic er flyttet ind i vuggestuen og pynter i vinduet. Rigtige naturbøger om skovens dyr bliver også studeret.

Hen på sensommeren og tiden derefter konstaterer og erfarer børnene at der er færre og færre insekter og til sidst slet ingen og undrer sig selvfølgelig……… Men det kan den voksne forklare.

Udfordringer i legen:

  • Udforske og blive nysgerrig. (naturen)
  • Give plads til andre.( sociale kompetencer)
  • Problemløsning /kreativ ( personlige kompetencer)
  • Ny erfaring giver ny handling.
  • Øget selvværd.( oplevelse af  at blive støttet af de voksne)
  • Begynde at lære at tælle.

9. ”Behovet for at kunne være alene og have fred.”

Det er et stort mentalt og intellektuelt arbejde hele tiden at være medlem af en børnegruppe og skulle forholde sig til flere voksne mennesker oven i købet. Der sker hele tiden noget der involverer følelsesmæssigt og noget der tager barnets opmærksomhed – bevægelser – lyde – andre der kommer og forsvinder, meget der kræver stillingtagen og forholden sig til. Det er anstrengende, når det er mange timer barnet er udsat for et sådant bombardement af indtryk. Der er ingen grund til at være bekymret for, om børn får for få indtryk, men tværtimod ofte om de får for mange. Får et barn for mange stimuli, det skal forholde sig til, kan det ikke nå at bearbejde dem, bliver nemt forvirret og er da i fare for at blive understimuleret, specielt hvis barnet ikke evner at lukke af for en del af de påvirkninger, der findes i en daginstitution.

Fred og ro, tid til at fordybe sig og reflektere over de nære oplevelser og for at kunne tænke over diverse mysterier. (Hvordan man får bygget det hus af legoklodser, man har forestillet sig).

Det er også vigtigt at opleve sig uden for de voksnes vurderende og årvågne blikke og være helt sig selv. Eller være to der er helt sig selv – vi to sammen her, hvor ingen ser os og hvor vi kan skabe vores egen verden.

 

Vuggestuerne.

 

Året der kommer i vuggestuerne.

Hvert år har grupperne i institutionen nogle særlige pædagogiske fokuspunkter, som vi vil prioritere i løbet af året.

Vuggestuernes fokuspunkter sidste år var leg, aktiviteter og dagsrutiner set i forhold til pædagogiske læreplaner, herunder flere aktiviteter på tværs af stuerne. Vores fælles ture fester (efterårsfest, bamsefest, Pipi fest, forårskoncert) vores ugentlige ”på tværs”dage, hvor børnene er opdelt efter alder har ført til så stor succes, at vi vil arbejde videre på den måde. Vi vil derigennem styrke fællesskabet på tværs af stuerne, have fokus på udvikling af børnenes sociale kompetence, og på deres selvhjulpenhed, sådan at det enkelte barn styrker sit selvværd og ser sig selv som en værdifuld del af gruppen.

Den sociale kompetence

Mål: At styrke børnenes empatiske evner, sådan at de hver især respekterer andre, selv bliver respekteret, og de får lyst til at hjælpe hinanden.

Metode: Vi voksne guider børnene, vi sætter ord på kropssprog og handlinger, for derigennem at gøre dem opmærksomme på andre.

Succeskriterium: At børnene føler sig respekteret og som en værdifuld del af gruppen.

Aktiviteter på tværs af stuerne: / Fællesskab

Mål: At børnene oplever fællesskab imellem stuerne, igennem aktiviteter som er afstemt efter alder og udvikling.

Metode: To dage om ugen deles børnene op efter alder og på tværs af stuerne. Den ene dag tilrettelægges spontant med udgangspunkt i gruppen, den anden dag laver vi rytmik.

Succeskriterium: At børnene får øje på hinanden og måske knytter venskaber på tværs af stuerne

.

Selvhjulpenhed

Mål: At børnenes motoriske færdigheder fører til styrkelse af selvværdet.

Metode: Vi vil prioritere tid til at børnene kan øve sig i f.eks selv at tage tøj af og på ,kravle op og ned af stolen, hælde mælk i koppen osv.

Succeskriterium: At børnene tror på at de kan og får lyst til at hjælpe sig selv og hinanden.

 

 

 

Børnehaverne

 

Året der kommer i børnehaverne:

 

Udover det pædagogiske arbejde vi altid laver og sidste års særlige fokus på sprog, fordybelse og vedholdenhed i leg, har vi valgt at fokusere på tre punkter.

Først at udbygge den løbende styrkelse af fællesskaberne på tværs af stuerne, og børnenes følelse af at være en værdifuld del af gruppen.

Dernæst at udnytte de gode fysiske rammer vi efterhånden har fremdrevet i børnehaven, og den natur der er indenfor rækkevidde.

Til sidst det budgetmæssige måske sværeste, at børnene får muligheder for at bruge deres krop noget mere. Vi ved jo at barnets udvikling generelt bliver fremmet ved den kropslige udvikling.

 

Fællesskab

Mål: At børnene, især de sårbare, får positive erfaringer i sociale sammenhænge.

Metode: Hver stue får ansvaret for to arrangementer på tværs af stuerne. Børnene kan være med til at planlægge, arrangere og medvirke til forløbet.

Succeskriterium: At børnene får positive forventninger til sociale sammenhænge.

 

Natur

Mål: At få større kendskab til naturen og naturfænomener. Skærpe sanserne.

Metode: Så, plante, se tingene gro. Lave foder og fuglekasser og følge med når der kommer fugle og unger. Tinghusbakkegårdture, koloni, strandture, bål og bålmad.

Succeskriterium: Se børnenes interesse og nysgerrighed vokse.

 

Kroppen

Mål: At give børnene bedre mulighed for kropslig udfoldelse og øge deres kropsbevidsthed.

Metode: Sanselege, rytmik, massage, bad, gymnastik i sal, opsøge muligheder uden for institutionen, se husets muligheder og se udviklingsstederne. Legepladsen vil vi gerne forbedre.

Succeskriterium: En kropslig udvikling der kan spores i det enkelte barn.

 

Overgang fra børnehave til skole.

De store børn (dem der skal i skole) bliver i perioden fra midten af oktober til ca. 1.maj samlet en gang ugentligt i skolegruppen, hvor de stifter bekendtskab med skolelignende situationer og udfordringer således at de færdigheder, der er nødvendige at have, når de skal starte i skolen er understøttede og prioriterede. Børnehaverne vil udvide skolegruppens aktiviteter både i tid og med ture, gruppearbejde og fællesspisning

Der vil blive opgaveløsning, hvor opgaverne omhandler: tal , begreber, bogstaver, årstider, måneder, ugedage, højtider, farver former o.l .Gruppearbejdet  vil blive male og tegneopgaver. Derudover er fællessang og højtlæsning en gammel og fast tradition i skolegruppen

 

Personaleudvikling

Institutionens mål er at alle ansatte arbejder bedst muligt til barnets bedste.

Det forudsætter at alle ansatte fortløbende må tilegne sig teoretisk viden, opsamle og reflektere over erfaringer og udvikle egen personlighed, da denne er det vigtigste redskab i arbejdet med børn og forældre.

En pædagogisk praksis udvikles på grundlag af faglig viden.

For at institutionen skal fungere som en hel organisation er det nødvendigt at personalet har den samme teoretiske referenceramme, det samme fagsprog og det samme mål. Det er nødvendigt, at der hele tiden i huset arbejdes med at skabe og fastholde det faglige fællesskab.

Institutionen har forskellige fora, der fremmer udvikling af pædagogik og pædagog – kompetence.

Læringsrum i forbindelse med den direkte opgaveløsning:

– Behandlermøder

– Supervision

– Kollegialt samspil (teamet)

 

Læringsrum der tager sigte på pædagogens kompetencer til at løse opgaven:

  • Personalemøder
  • K-møde. (koordineringsmøde)
  • Stuemøder
  • Undervisning
  • Personaleweekend.

Målet for personale udviklingen er at styrke og tydeliggøre det fælles pædagogiske udgangspunkt.

Metode:

  • På personaleweekenden arbejdes videre med udvikling og organisering af det pædagogiske miljø på stuerne og i huset som helhed.
  • På vores personalemøder arbejdes videre med temaer fra personaleweekenden og der suppleres med eksterne undervisere. Desuden tages temaer om husets pædagogik op til fælles diskussion.

Succeskriteriet.

  • At personalet i huset får en mulighed for at præge husets pædagogik og  egen faglige og personlige udvikling.
  • At alle får en følelse af, at det er et spændende hus at arbejde i, både fagligt og personligt.

 

 

 

Budgetmæssigt er vi blevet beskåret så vi ikke har bevilling til supervision. Vi anser supervisionen som en absolut forudsætning, for at vi kan udføre det arbejde vi laver, og som en nødvendighed for personalets udvikling og trivsel.Vi har derfor valgt at fortsætte med at købe supervision, men det har selvfølgelig konsekvenser for,  hvordan vi kan disponere i forhold til andre  områder/aktiviteter i institutionen.

 

Forældremøder

Vi afholder et årligt forældremøde i april/maj måned med faglige input fra stuerne, og valg til bestyrelsen. Yderligere afholder vi en sommerfest og et juletræsarrangement, for forældre, børn og husets medarbejdere.

 

 

Personalets organisering og arbejde/uddannelse

Personalet har truffet en principbeslutning om at huset skal fungere som et hele, hvor samme pædagogik og samme metoder benyttes i hele huset. Det er besluttet, at personalet i huset rokerer med mellemrum, således at helheden og samarbejdet styrkes og således at de mest sårbare børn i videst muligt omfang bliver fulgt af deres pædagog. Men husets funktion som helhed (alle børns og forældres trivsel) går forud for de helt personlige og specifikke enkeltinteresser og behov.

Personalet er således ansat til og i institutionen og ikke til en bestemt stue for evighed.

Ledelsen har ansvaret for at tilgodese, at institutionen som helhed fungerer bedst muligt til gavn for børn og forældre.

Personalet arbejder 4 og 4 i de forskellige børnegrupper, hvor de udgør et team.

Teamet modtager supervision af psykolog. Desuden har hvert team ca. 1 gang om måneden behandlermøde med leder og souschef.

Hvert team har stuemøder efter behov og hver tredje uge er der et personalemøde med den samlede personalestab. På dette møde vil der være fagligt stof til gruppearbejde, fremlæggelse og diskussion. Personalet deltager i et weekendkursus hvert år, det er obligatorisk for alle og aftalt ved ansættelsen. Ud over dette kursus vil der være andre relevante kursusmuligheder såvel eksternt som internt.

Lederen har det overordnede pædagogiske ansvar og skal arbejde på at den samlede personalegruppe har en fælles faglig reference, fælles etik og fælles menneskesyn.

Ledelsen skal inspirere og arbejde på at en udvikling af det pædagogiske arbejde finder sted.

Ledelsen udgøres af leder og souschef, der varetager den daglige drift. Det er ledelsens opgave at sørge for de bedst mulige rammer for institutionen, for stuernes arbejdsmuligheder og for så godt det er muligt, at beskytte de vigtige relationer mellem barn og pædagog, således at barnets og pædagogens tryghed sikres og barnets udvikling og trivsel støttes bedst muligt.

Personalet har en tillidsmand, som er valgt ud af den samlede personalegruppe.

 

Institutionen og samarbejdspartnere

Institutionen har mulighed for at benytte Københavns Kommunes PPR-rådgivning, og vi har et tæt samarbejde med både ppr-psykologer og tale-høre-lærer. Yderligere har vi i huset en sprogansvarlig, som kan teste, og holde ekstra fokus på de børn, som har sproglige udfordringer. Vi har i forhold til vores visiterede basisbørn et tæt samarbejde med BBU i Københavns Kommune,  men altid i samarbejde med forældrene. I den forbindelse bliver forvaltningen en af vore samarbejdspartnere og ofte den instans, der har søgt om plads til barnet i institutionen.

Vi har tilknyttet supervisor til pædagogerne (psykolog)

Desuden  er der supervisor til ledelsen (psykolog). Vigtige funktioner, når nogle af husets opgaver består i behandlingsarbejde og vejledning i forhold til både børn og forældre.

Institutionen har mange besøgende der gerne vil høre om vores pædagogiske metoder og vores idegrundlag – fra Danmark, Norge og Sverige. Vi prøver at begrænse besøgene for ikke at skabe uro i huset.

 

Samarbejdet med bestyrelse/bestyrelsens arbejde

Bestyrelsen er sammensat af 4 forældrerepræsentanter og 3 fagfolk som er udpeget af de Frie Børnehaver og Fritidshjem.

Bestyrelsesarbejdet foregår ifølge vedtægterne og forretningsordenen.

Der afholdes fire bestyrelsesmøder om året.

Bestyrelsen varetager alles behov. De forskellige børn og familiers behov og forudsætninger bliver tydeliggjort i forældrebestyrelsen og giver gode diskussioner i bestyrelsen om hvorledes alles behov bedst kan varetages.

Bestyrelsen informerer via opslagstavlen i institutionen løbende forældrene om de væsentligste emner.

Institutionsbeskrivelsen er diskuteret med og godkendt af bestyrelsen.

Efterskrift: Denne institutionsplan kan ikke opfyldes som beskrevet, hvis kommunen vælger at indskrænke ressourcerne.

Heller ikke hvis personalets ressourcer kræves brugt på yderligere pålagt skrivearbejde, såsom brugerundersøgelser, dokumentationer for arbejdets udførelse, skriftlige oplæg vedr. institutionen m.v. Alle opgaver der pålægges institutionen vil tage tiden fra børnene og deres omsorg vil da forringes.